Ring (+45) 30 12 86 00

Velkommen til vores shop

Om os

Karnord Aps er en meget lille virksomhed, hvor produktet, insektbrillenettet, er opstået ved en tilfældighed.

Som jæger i mange år har jeg, som mange andre, været generet af insekter – specielt knotts, mitter og myg. Og mitter er nok de værste! De er små, ofte rigtig mange, og de bider fælt med kløe som eftervirkning i flere dage.

Og der sidder jeg så! En dejlig sommeraften på bukkejagt i skoven – i fint selskab med knotts og myg sværmende omkring mit myggenet. Naturligvis tilsat et dårligt udsyn pga. det fintmaskede net. Måske i ren arrigskab og pga. det ”dårlige” selskab kommer der en tanke….. Det må da kunne gøres bedre, så vi jægere både kan se klart og UDEN at blive generet af insekterne. En idé opstår….. Hvad med at sætte et insektnet fast på en brille? Men hvor får jeg sådan et sæt briller fra, og hvordan kan nettet sættes fast? De første montageidéer afprøves – men uden egentlig held til et pålideligt og praktisk produkt.

En god ven, der er optiker, kontaktes. Han afprøver forskellige metoder, bl.a. at slibe glasset mere til, så nettet kan sidde i klemme mellem glasset og stellet. Efter mange forsøg får vi fremstillet en model, som vi anser for at være både pålideligt og praktisk anvendelig. En brille, der netop kan give et klart udsyn og samtidigt holde insekter helt væk fra ansigtet. Nu er det tid til at fremstille en prototype og få afprøvet produktet. Prøven består vores tests!

Men hvad gør vi for de mange jægere, der bruger briller i forvejen? De kan jo ikke gå med to sæt briller på! Optikeren tager over, og siger straks at vi fremstiller insektbrillenettet med individuelle synsstyrker, så alle får briller, der passer perfekt.

En genbo (og god ven) ser mit insektbrillenet og siger, det bare er smart. ”Det bør du sælge, så vi andre også får glæde af det...”

Nogle måneder går, og det besluttes, at vi nu skal videre. Næste skridt er at søge om patent, og vores insektbrillenet bliver godkendt af Patent – og Varemærkestyrelsen.

Herefter er det jo ”bare”, at få fremstillet "Insekt-Brille-Nettet" og få det solgt. Det lyder egentligt ganske enkelt, men hvad med kapital, indkøb af råvarer, fremstilling af produktet, antal varianter med/uden styrke i glasset, selskabsform, CVR-nr., momsregnskab, Internet hjemmeside, afsætningsplan, markedsplan, annoncer i fagblade, indpakning, forsendelse, betaling, osv.?

Jo, for en jæger med et beskedent ønske om et perfekt jagtudsyn, er der mange ting i spil. Men resultatet er nu at Karnord Aps sælger insektbrillenet til alle, der ønsker at opholde sig i naturen uden at blive generet af insekter.